Ikariam - fantastisk tidsfordriv!

Til alle der har et kontorjob, eller bare et arbejde hvor de skal holde sig vågne om natten, kan jeg varmt anbefale browserspillet Ikariam. Det bliver man seriøst bidt af!

Både konen og jeg spiller lystigt, og det samme gør flere af vores venner. Vi er med i alliancer, planlægger nøje angreb, handler med hinanden og med andre, udbygger vore byer, træner vore tropper og så videre. S**** skægt :-)

Ovenfor et screenshot fra et slag der er i gang for mit vedkommende netop nu. Det bliver kamp til stregen, for trods at jeg er i overtal hvad angår antallet af soldater, så er defensiven stærk hos modstanderen og hans nu 9 tilbageværende Phalanxer.

Skulle nogle have lyst til at lege med spiller vi på Delta-serveren, og min hovedby ligger på koordinaterne 44:62. Vi er med i alliancen TDV.

Adressen er i øvrigt www.ikariam.dk.

Dér skal vi hen

Jeg har lige set et program på DR2 om Torben Thim's rosenhave i Løve ved Skanderborg. Hold da helt op - hvis man er glad for roser (og det er jeg!) så er det da stedet at besøge!

Når jeg en dag skal derover skal jeg have min far med, for han er den største haveentusiast jeg kender. Det ville være et sandt paradis for ham.

Der er langt over 1000 roser i den flotte besøgshave, eller "rosarium" som det kaldes, og den ene er smukkere og mere fantastisk end den anden.

Torben Thim's rosenhave, rosariet og hans planteskole kan besøges på adressen www.roses.dk. Det er desværre småt med billederne på hans hjemmeside, men det kan så til gengæld være man kan være heldig at finde udsendelsen om stedet på DR's hjemmeside eller som podcast.

Man jager et bæst - og fanger et menneske

Jeg får gnasket mig igennem nogle bøger om natten på mit nye arbejde, og den seneste er "Man jager et bæst - og fanger et menneske", af den tidligere leder af Rigspolitiets Rejsehold, Bent Isager-Nielsen.

Det er en fængende bog. Hvis man som jeg er til kriminalromaner, vil man også synes om denne bog, som skildrer lettere redigerede udgaver af sager fra virkelighedens verden. Som Bent Isager skriver i starten, har alle sagerne i bogen afsæt i hændelser fra hans arbejdsliv. Navne, steder og enkelte detaljer kan være ændrede, men i store træk er skildringen af forbrydelserne, samt den måde hvorpå Rejseholdet arbejdede med opklaringen, ret præcis.

Bogen er ikke kun en samling fortællinger om forbrydelser og opklarings, men lige så meget en gennemgang af Bent Isagers liv. Den beretter om hans opvækst, hvordan han kom ind på politiskolen, de første år som kriminalbetjent og den store chance for at blive en del af det Rejsehold han fra barnsben havde drømt om. På mange måder kan man drage referencer til Fischer fra DR's serie Rejseholdet - og Bent Isager har sågar været på arbejde med selvsamme Fischer, som måske har fundet en del af sin inspiration i den virkelige rejseholdschef.

Under tilblivelsen af dramaserien Rejseholdet samarbejdede DR tæt med virkelighedens Rejsehold, for at resultatet kunne blive så tæt på virkeligheden som muligt. Ifølge Bent Isager er det lykkedes rigtig godt.

Alt i alt en spændende indefra-skildring af en række af landets mest bestialske mordsager igennem de senere år, og absolut anbefalelsesværdig for alle der har hang til krimi.

Bogen får fire ud af fem stjerner herfra :-)

Natradio

Jeg afløste min kammerat lidt i tolv. Kunne ikke forlige mig med tanken om at han skulle være på vagt i 36 timer. Nu har jeg så selv udsigt til mindst 20 timer på pinden. Jeg skal nok sove godt i morgen aften. Stod op lørdag klokken 8 og går formentlig i seng søndag klokken 21. Pyha... Det går nok :)

Lopper, naboer, Martin Hall og arbejde

Sikke en dag i dag! Vores gode genbo havde organiseret vejloppemarked, fælles, for vores tre små veje her i kvarteret, og det var planen at vi alle skulle samles på plænen for enden af vejene og faldbyde vor habengut til godtfolk fra nær og fjern. Der var sat annoncer i lokalaviserne, og ti husstande sluttede op om ideen.

Som planlagt, så gjort. Klokken 10 i morges gik det løs. Søster Mette og hendes kæreste Thomas ville også være med, så de var her ved 9-tiden og hjalp med at stille op. Min kone Tina kunne desværre ikke deltage, da hun skulle til modemesse (CIFF Kids) i Bella Centeret for at se på nye varer til familie-foretagendet Snabelfant.dk. Det var altså mig, lille Daniel, Mette og Thomas den hang på, og vi fik bygget en fin lille stand.

Jeg havde aftalt med svigermor at hun kom og hentede Daniel, så hun kunne tage ham med hjem og give ham frokost samt give ham hans middagslur. Det var en god beslutning, for da klokken var 11 var Daniel allerede mere end almindeligt træt af at holde loppemarked. Tak svigermor :-)

Der var rimeligt godt gang i salget, og vi kom af med en del af de ting vi ikke har kunnet sælge i umidelige tider. Vi omsatte vel for små 1500 kroner alt i alt - det er squ ok, og langt bedre end det plejer at være når vi holder marked alene i vores indkørsel. Vores begrænsede udbud taget i betragtning var det endda rigtig godt!

Klokken 16 pakkede vi sammen, godt stegte - solen havde bagt ned hele dagen, og havde sat røde mærker på min krop. Fy ha! Tina kom hjem klokken 17 med Daniel, som hun havde samlet op på vejen, og så var det spisetid.

Efter maden gik vi over til vores søde genboer, det dansk/amerikanske par og deres lille datter. De havde inviteret alle de deltagende til grill, og tre familier havde sagt ja tak. Vi meldte fra i første omgang, da vi skulle fodre Daniel tidligt, men besluttede alligevel at kigge derover efter maden.

Det var kanon hyggeligt. Udover dansk/amerikanerne var to andre par fra vejen mødt op, ligesom et ungt par fra en af de andre veje havde sluttet sig til selskabet. Fedt, fedt, fedt at lære sine naboer lidt bedre at kende, og særligt fedt at opleve et ungt par fra nabolaget. Fyren mødte mig med et "Dig kender jeg godt Peter" - det var min optiker nede fra Thiele nede i byen. Jeg var imponeret over at han kunne huske mit navn. Hun var SOSU-assistent, så vi havde masser at snakke om qua mit job som handicaphjælper og mit elendige syn. Super flinke mennesker - ikke bare de to, men alle sammen. Det er bestemt ikke sidste gang vi mødes på den måde.

Hjemme igen, Daniel i seng. Det tog kun 10 minutter i dag. Lagde ham, kyssede ham godnat, gik. Han skreg i fem minutter, så ro i et par minutter, så skrig i et par minutter, så ro. Og ro vedblev der at være.

Nu sidder vi så ved skærmen. Jeg er ved at udbygge mit Ikariam-imperie. Phalanx'er og sværdkrigere bliver produceret på samlebånd så jeg kan hævne et natligt angreb fra en af de andre på min ø. Tre gange har han angrebet - alle gange har han tabt. Mine forsvarsreserver er på lavpunktet, nu må det være slut. I morgen er min hær klar, så knuser jeg ham.

Nu vil jeg finde sengen. Er i gang med Martin Hall's "Vægtløs mand under truende sky". Fantastisk ekvillibrist med ord. Man kan kun misunde hans fjerlette omgang med citater fra franske filosoffer, og hans evige referencer til de dybeste afkroge af vores fremmedordbog. En mand man på mange måder kan lære af. Tænk at have festet med ham og de andre avantgardister i starten af 1980erne. Absinthens mestre, vor tids anonyme oprørere, deres evige kamp imod det konforme. Jeg drages af det.

Men ak, jeg bliver aldrig en Martin Hall - hverken menneskeligt eller sprogligt. Det sproglige kunne man måske udforske og komme efter, men hans menneskesyn og de ting han finder fascinerende kommer jeg aldrig i nærheden af. Jeg er heller ikke sikker på at det er noget at stræbe efter, men det er i hvert fald underholdende at overvære.

Nå, min arbejdsgiver har lige ringet og spurgt om jeg kan møde ind lidt tidligere i morgen. Jeg indvilligede i at møde klokken 6-6:30, men udelukkende fordi min gode kammerat Mikkel stadig sidder derude, og det gør han på 28. time... jeg er ikke imponeret af vores bureau. Det er tredje gang på en uge at en mand må tage en vagt på mere end 24 timer. Vagtplanen kan de i hvert fald ikke holde styr på.

Godnat - det bliver en uhyggelig lang dag i morgen. Jeg kan kun håbe at de finder en nattevagt til den kommende vagt. Ellers har jeg udsigt til mindst 36 timers arbejde.

Mit nyeste legetøj

Så er jeg på nattevagt igen, men jeg er ikke alene, for med mig har jeg mit nyeste stykke legetøj; Apple iPhone 3GS!


Jeg har afskyet iPhone og al dens væsen siden den kom frem, og hånligt påpeget overfor bekendte der havde købt den at de var helt og holdent i reklamens vold, og havde kønt katten i sækken. Undskyld. Jeg vidste ikke bedre!

iPhone er et genialt værktøj - det er en telefon, en GPS, en iPod, en bærbar computer og et kamera i en og samme pakke. For slet ikke at nævne radio, tv, video afspiller, harddisk, vejrudsigt, noteblok, diktafon og 117 andre ting den også hjælper med! Det var egentlig meningen at jeg ville have købt mig en netbook, altså en mini bærbar, til de lange nætter på jobbet, men de penge kan jeg godt spare mig nu :)

Denne her gadget kan alt hvad jeg skal bruge og mere til. Jeg kan surfe på nettet på den store skærm og zoome ind hvis noget bliver for småt. Det er en almindelig browser det er i telefonen så sæt ser "rigtigt" ud. Selv min blog kan jeg opdatere direkte, og den hjælper mig endda med at stave! Det her indlæg er skrevet med min nye telefon.

Imens jeg sidder her og skriver er den ved at downloade seneste udgave af Troldspejlet og Bonderøven som jeg skal se om lidt. Kvaliteten er god, også lyden som leveres i stereo fra det medfølgende headset. Der er 16 gigabyte plads på telefonen så den kan sagtens fyldes med film til en hel nat. Der er også plads til ca 16.000 billeder fra det medfølgende kamera, som tager hæderligere billeder i 3 megapixels. At bladre rundt i dem på den 3,5 tommer store skærm er SÅ fedt ;)

Nå, nu vil jeg se Bonderøven inden jeg bliver alt for træt i øjnene af at skrive. Hvis jeg er for træt til at finde hjem når jeg har fri kan iPhone heldigvis vise vej :) Godnat

"Vi ses i morgen"

Det er alt for sjældent at jeg får læst en bog, og når det endelig sker er der for langt imellem de gode bøger. Den anden aften lykkedes det dog, da jeg var på arbejde.

Konen til ham jeg passer på mit arbejde kom med Eva Jørgensens "Vi ses i morgen", netop som jeg var mødt på arbejde. "Har du læst den?", nej det havde jeg ikke. "Det skal du tage at gøre", sagde hun.

Da natten faldt på og der var stille i huset satte jeg mig til rette med udsigt til ham jeg holder opsyn med, og så gik jeg ellers i gang fra en ende af. Man skal ikke mange sider ind i bogen, før den fænger for alvor.

"Vi ses i morgen" er en autentisk historie fra forfatterens eget liv, og skildrer hvordan hendes mand for hver dag forfalder mere og mere som følge af den frygtelige sygdom "ALS". Det er en sklerosesygdom som nedbryder kroppen gradvist - hurtigt. I bogen skildres hende og mandens følelsesmæssige rutsjetur fra fornægtelse til erkendelse, de praktiske ting omkring sygdommen og livet med den og nær den, omgivelsernes reaktioner og de mange svære valg, man ikke har lyst til at træffe.

Skildringen er hudløst ærlig, Eva Jørgensen er en dygtig fortæller, og handlingen er grusom, men fortalt på en måde så det trods alt bliver spiseligt. Der er ingen tvivl om at bogen har største appel til de der selv kender en ALS-patient, men der er aspekter i bogen som kan bruges af alle der har eller har haft en livstruende sygdom inde på livet.

På den anden side er ALS så særegen en lidelse, at det nærmest ikke kan sammenlignes med noget andet, og det er altså - igen - først og fremmest folk med ALS tæt inde på livet der kan bruge bogen til noget. Så det kan jeg. Borgeren jeg er hjælper for, lider nemlig af denne dramatiske og frygtelige sygdom.

Aftentur til ødemarken

I går aftes besluttede vi os for at gå en aftentur. Vi trængte alle tre til at røre kroppen lidt, og det var ved at være længe siden vi havde gået godnattur med Daniel. Vi besluttede at køre en tur ud til fredskovsarealet bag Kalbyrisskoven - mit yndlingssted på jorden :-)

Derude er der altid garanti for at se en masse dyr, og vi var også heldige i aftes. At stedet er blevet begavet med en flok på, vil jeg tro, små 500 får gør ikke oplevelsen mindre. I hvert fald syntes Daniel de var helt fantastiske, og han rendte rundt efter dem og sagde "Vov!". Ja, okay, de kan da også godt, med lidt god vilje, ligne hunde.


Fredskoven er så dejlig "vild" på en eller anden måde. Området bliver holdt, men alligevel får man indtrykket af rigtig vild, dansk natur - lidt som man kender det fra Bornholm, den jyske hede og markslandet. Her får naturen på mange måder frit spil, og det har givet liv til en masse sjældne arter af insekter blandt andet. Det var dog ikke så meget dem der fangede opmærksomheden på gårsdagens tur - der var det mere de lidt større væsener der var i fokus.

Vi så en hulens masse grågæs nede ved søen derude (søen, som i øvrigt er ved at vokse sammen med en anden nys opstået sø på den anden side af en lille sti), men det var fiskehejren der pludselig lettede, som var det mest fascinerende syn. Gad vide hvor stort vingefang sådan én fætter egentlig har? Det må jeg undersøge! Flot så det i hvert fald ud som den cirkulerede dér på himlen over området, før den forsvandt hen over skoven med det lange næb først og benene strittende bagefter.

Det sjoveste jeg så, men som kameraet desværre ikke fangede, var ræven. Han sad og ventede, lidt i ly bag noget højt græs, da jeg fik øje på ham. Et lille rødt hovede med en hvid snude. Bedst som jeg bad Tina og Daniel kigge derover fór han op, og var i fuldt firspring ind i den tættere beplantning. Så var han væk, men jeg fik et glimt af ham.

Det er sjældent at dyrene svigter i Fredskoven. De er der næsten altid når man kommer på besøg - hejrer, råvildt, gæs, harer og en sjælden gang måren eller ræven. For et par år siden så vi en grævling herude, men jeg tror næppe han viser sig igen.

Det må blive ved ræven, rønnebærerne og alle de andre, og det er heller ikke så ringe endda :-)

Den svære velfærd...

Nå, så må vi til det. Min kone har været indlagt, som det fremgår andetsteds her på bloggen. Det var frustrerende, som det også fremgår, men på mere end én måde. Lad os bare starte fra en ende af!

Tina tager til vagtlægen på Næstved Sygehus lørdag formiddag. Hun fortæller at hun har voldsomme smerter i maven. Lægen finder ud af at han tidligere har haft vrøvl med nyrerne, og henviser hende med det samme til Nykøbing Falster sygehus, da nyreafsnittet er flyttet dertil.

Det er sådan set fint nok - problemet er bare at det jo langt fra er sikkert, at det ER nyrerne der giver smerten! Tænk her på at Tina er familiemor. Vi har en familie der skal fungere, jeg arbejder om natten, Daniel skal have et sted at sove, og han vil gerne se sin mor. Det er mildt sagt ikke let når hun skal spendere weekenden og lidt til i Nykøbing!

Nå, men lægerne på Næstved Sygehus sender hende i hvert fald til Nykøbing. Der får hun så at vide at det muligvis er nyren, muligvis blindtarmen. De famler i blinde. Jeg underer mig. Var det blindtarmen kunne hun lige så godt være blevet i Næstved!

Nu kommer så det "sjoveste". I Nykøbing kan de åbenbart ikke håndtere deres CT-scanner i weekenderne. Allerede ved ankomsten blev Tina informeret om at hun formentlig først kunne blive scannet mandag. HUL I HOVEDET! Lægen på Næstved Sygehus sender min kone til Nykøbing uden at vide præcist hvad hun fejler, og formelig velvidende om at de ikke kan finde ud af det før mandag.

Det aller værste er, at de formentlig godt kunne have scannet Tina i Næsted selvom det var lørdag. Meget elendig disposition. Havde man gjort det, havde man også fundet ud af at det IKKE var nyrerne der voldte problemer, og så havde situationen for vores familie da været en anelse mindre uoverskuelig.

Nuvel, mandag kom, Tina blev scannet, undersøgt, og man fandt ud af at det var æggestokken der var problemet. Den var snoet, og var vokset fast på bughulen. Det kunne man ved en simpel scanning på Næstved Sygehus have konstateret, inden man begyndte at sende patienten land og rige rundt.

Jeg er ikke imponeret - jeg er SLET ikke imponeret. Endnu engang viser Næstved Sygehus sin evne til at træffe hovedkulds beslutninger på et mildt sagt elendigt grundlag. En smule mere grundighed kunne man ønske sig. Jeg ved ikke hvad det ligner!

Der har været meget snak om at sygehuset i Næstved måske skulle nedlægges, og der har været masser af tunger der råbte imod det. Også min. Nu ved jeg snart ikke. Gang på gang oplever vi den ene elendige behandling efter den anden. Hvis den i øvrigt modbydeligt grimme bygning bliver revet ned og sygehuset nedlagt kan det godt være vi skal køre langt for at ligge på hospitalet (det skal vi jo åbenbart alligevel!), men til gengæld får vi så måske den omsorg og den behandling vi som borgere i det her velfærdssamfund har krav på.

Magtesløshed

Min kone har lige været indlagt på hospitalet. Det var forfærdeligt. På flere niveauer.

Lørdag tog Tina til vagtlægen, for hun havde haft vanvittigt ondt i maven i et par dage, så det var tid til at få gjort noget ved det. Da hun tidligere har haft vrøvl med nyrerne konkluderede de kloge hoveder på Næstved Sygehus at det nok var dér den var gal igen, så afsted hun røg til Nykøbing Falster sygehus, hvor nyreafdelingen nu ligger.

Jeg var stået tidligt op med Daniel, og vi havde aftalt at jeg lige kunne sove lidt om eftermiddagen inden jeg skulle på nattevagt. Den plan blev lige lidt spoleret. Så Tina afsted til Nykøbing, imens jeg kørte Daniel ud til svigermor. Forsøgte at sove et par timer derhjemme, men telefonen stod ikke stille ret længe ad gangen, og jeg var syg af bekymring. Fik lidt mad hos svigermor, og så afsted på nattevagt.

Hjemme igen næste morgen klokken 9, hurtigt i seng for at få sovet lidt. Klokken halv elleve begyndte telefonen at kime. Jeg kunne ikke slukke den - jeg anede ikke hvad der skulle ske med Tina, og jeg ville være ved telefonen hvis hun fandt ud af noget dernede i Nykøbing. Jeg fik sovet lidt, skyndte mig ud af fjerene og ud til svigermor, hvor Daniel stadig var. Aftalte med Tina at der ikke var nogen grund til at køre til sygehuset når hun måske alligevel skulle hjem samme aften. Ked af ikke at kunne besøge min kone, men det kunne under alle omstændigheder ikke hænge sammen, for jeg skulle på arbejde igen klokken 20.

Fik mad hos svigermor, og tog hende med hjem, så hun kunne putte Daniel herhjemme. Søndag aften havde jeg kort vagt - arbejdet er helt nyt, så jeg mødte ind for at lære de sidste ting inden jeg skulle være alene med brugeren der er respiratorpatient mandag nat for første gang. Jeg var hjemme klokken tolv søndag nat. Drak en kop kaffe med svigermor, takkede mange gange for hjælpen,og vi håbede at Tina kom hjem dagen efter. Svigermor kørte hjem, Daniel vågnede 4:30. Jeg tog ham ind i min seng. Han snakkede i et par timer, så stod vi op.

Mandag. Dagen for min første nattevagt på egen hånd. Vildt spændt, og helt vildt bekymret for min kone. Jeg regnede med at hun kom hjem i løbet af dagen, men Daniel og jeg kørte alligevel ned og besøgte hende fra morgenstunden. Det var dejligt at se Tina. Vi nåede kun lige frem, så skulle hun scannes. Det havde hun ikke kunnet blive endnu, for Nykøbing Falster sygehus har åbenbart ikke bemanding til at kunne bruge deres scanner i weekenderne! Det i sig selv er forrykt, men det tager vi på et andet tidspunkt.

Efter scanningen snakkede vi med Tina i en times tid, så kørte vi hjem igen så Daniel kunne sove til middag. Vi vidste stadig intet, udover at de nu mistænkte nogle vandcyster for at være kilden til smerten hos min kone.

Hun blev undersøgt af en gynækolog senere, og han gav scanner-folket ret. Operation var nødvendig, og den skulle foregå klokken 18 samme aften - det fik vi at vide klokken 16. For sent til at jeg kunne komme af med min nattevagt, for sent til at jeg kunne nå en tur til Nykøbing inden jeg skulle på arbejde. Frustrerende!

I mellemtiden havde jeg bøvlet en time med at få Daniel til at sove til middag. De to gange 45 minutters snorken frem og tilbage til Nykøbing havde været rigeligt for ham. Klokken halv to gav jeg op, kørte Daniel hjem til mine forældre så jeg kunne få sovet lidt inden nattens strabadser.

Så kom nyheden om at Tina skulle opereres. Jeg var ved at blive vanvittig af frustration, og tårerne trængte sig på. Dels fordi jeg syntes det var forfærdeligt at Tina var helt alene dernede når hun skulle igennem en operation. Jeg ved hvor meget hun hader det og man vil gerne være hos sin kone når hun skal igennem sådan noget. Dels fordi jeg var totalt udmattet allerede. Dårlig søvn, dårlig søvnrytme, ufatteligt meget nyt på arbejdet, bekymringer i lange baner, dårlig samvittighed overfor vores søn over at overlade ham til bedsteforældrene næsten samtlige døgnets timer.

Jeg fik lukket øjnene en smule. Skyndte mig hjem til mine forældre for at få lidt mad og hente Daniel. Det var dejligt. Min far kunne se med det samme at jeg havde grædt. Der var under tre timer til jeg skulle på arbejde. Vi sagde pænt tak for hjælpen, og jeg landede hos svigermor med Daniel klokken 19. Han skulle sove hos hende igen - det var gået godt de andre nætter, og der var ingen grund til at forvirre ham mere end højest nødvendigt.

Tina var stadig på operationsgangen eller opvågningen eller? Jeg anede ikke hvad der skete. Jeg kørte på arbejde. For første gang var brugeren mit ansvar alene. Jeg havde alt andet i hovedet. Det gik godt. Ved 22-tiden snakkede jeg med Tina. Operationen var gået rigtig godt. Lettelse!

De havde fundet ud af at smerterne måske skyldtes de store vandcyster på æggestokkene, men at det var mere sandsynligt at de skyldtes at den ene æggeleder havde snoet sig, og oven i købet var vokset fast på bugvæggen. De skar den fri. Godt nok - fertiliteten skulle være intakt. Dejligt.

Natten forløb nogenlunde planmæssigt. Mandag morgen skulle jeg afløses. Der var problemer med teknikken - jeg kom fra abrejdet 9:30. Hjemme i sengen halv elleve. Totalt udmattet. SMS'er og telefonopkald i lange baner og armtykke stråler.

Halv fire skrev Tina at hun var klar til afhentning. Jeg strøg i bad og kørte ud til svigermor hvor Daniel også var. Jeg fik min far til at hente ham derude inden jeg kom. Han ville blive vanvittig af turen tur-retur til Nykøbing, særligt fordi det ville kollidere med hans spisetid. Far lovede at fodre ham.

Svigermor og jeg kørte afsted til Nykøbing. Tina var kørt derned i bil, men kunne ikke selv køre nu. Vi var nødt til at have assistance til at køre den ene bil hjem. Tina havde det godt da vi kom frem. Hun fik lidt at spise, vi fik ingenting. Der er ikke engang kaffe til de pårørende på Nykøbing Sygehus. Fremragende. Formalia skulle lige klares, og så kunne vi køre hjemad kvart i seks.

Tilbage i Næstved klokken 19. Jeg henter Daniel hos mine forældre - han har haft en god dag. Kæmper med at få ham lagt i seng da jeg kommer hjem med ham. Tina kan ikke løfte og er udmattet. Det er jeg også. Han falder i søvn. Så er det tid til aftensmad som svigermor har været sød at stå for. Fasan med rodfrugter. Fantastisk. Mit første måltid i mere end 24 timer.

Jeg kører svigermor hjem ved ti-tiden. Kommer hjem igen, falder halvdød om på sofaen. Tina er hjemme. Det er dejligt. Jeg er træt, hun er træt, men vi er sammen - hele familien samlet. Det føles som evigheder siden vi var det sidst. Det er ikke evigheder siden, det var i lørdags. Tiden fløj langsomt, og blev overhalet af frustrationerne flere gange, men alt blev godt til sidst.

Fantastisk at have Tina hjemme igen her til morgen. Man elsker hinanden endnu højere når man bliver ufrivilligt adskilt. Jeg elsker også både svigermor og mine forældre højere end nogensinde når man ser i hvor høj grad de er villige til at ofre sig for at få vores liv til at hænge sammen i sådanne situationer. Man kan ikke takke dem nok, de er fantastiske.

Nu skal jeg først på arbejde igen i nat, og i morgen nat. Det synes som det rene ingenting nu, selvom trætheden stadig hænger mig i haserne. Jeg er ligeglad. Tina er hjemme, min kone er hjemme igen. Det skal nok gå så :-)

Mine seneste kreationer

Kreativiteten har fået frit løb imens jeg har været arbejdsløs, og det er blevet til en del hjemmesider. Den seneste tid har jeg mest koncentreret mig om at lave "businessblogs", for folk der ønsker en hjemmeside til at understøtte deres eksisterende forretning, eller ganske enkelt skrive en blog de håber at tjene penge på.

I den seneste uge er det blevet til to af slagsen. Den ene er på www.struggleformuscle.com, og er en fitness-blog for en ung fyr der ønsker at give gode råd til træning m.m. Den andne er www.mitsingapore.dk, som er blevet redesignet. Ham jeg lavede det for havde en Wordpress-baseret blog i forvejen, men syntes den var drøn kedelig. Så lavede jeg et rigtigt Singapore-design til ham. Han er ikke rigtig begyndt at skrive på den endnu, og meget af det der ligger på den nu er test-ting, men designet er færdigt.

Det er fedt at lave unikke designs til blog-sider. Man køber et domæne, får Wordpress installeret og så laver man designet (eller jeg gør, hehe) fra bunden. På den måde kan man få det præcist som man ønsker det, og der findes tusindevis af gratis moduler på www.wordpress.org man kan installere. Wordpress-systemet er også gratis (open source) lige til at downloade og installere.

På letterman.dk har jeg lavet en portal der tilbyder privatpersoner, foreninger og erhvervsdrivende gratis ubegrænset nyhedsbrevs management. Det har allerede været en stor succes, men en del brugere. Det er fedt at stille en service til rådighed og se folk bruge den. Inden sommeren er gået håber jeg at have over 100 brugere. Hvis den nuværende statistik holder kommer de til at udsende i omegnen af 200.000 nyhedsbreve til deres brugere om måneden. Det er da alligevel en del :-)

Systemet og siden ligger på en lynhurtig server med særlig dedikeret mail-server, daglig backup og indtil videre 100% oppetid. Det er open source systemet phplist (www.phplist.com) som jeg bruger som backbone. Der er modificeret lidt i php-koden så det passer til de ønsker jeg har for den service der tilbydes.

Letterman.dk (selve hjemmesiden) er slet ikke færdig endnu. Der er tale om en alfa-version, men der kommer godt med input fra de besøgende, så den ser nok meget anderledes ud når året er omme.

Og så er jeg i gang med et kvalitetsstyringssystem til min kone Tinas arbejdsplads. Igen har jeg taget udgangspunkt i Wordpress, som nærmest har uudtømmelige muligheder. Det bliver spændende at se det færdige resultat af det!

Så det var lidt om hvad jeg bedriver i min efterhånden sparsomme fritid :-)

De sidste par uger

Nå, nu har jeg skrevet om arbejde og politik de seneste uger, men har helt glemt at fortælle hvad der ellers foregår i mit liv :-)

De sidste fjorten dage har været sprængfyldt med alt muligt. Tina har jo ferie, så den første uge af hendes ferie gik mest med hygge. Vi var en tur i Knuthenborg sammen med vores gode venner Bo og Annette samt deres to børn, og børnenes to bedstemødre. Det var en rigtig god tur, og for Daniel var det igen et kæmpe hit. Han er jo helt tosset med dyr den lille trold!

Ellers har jeg været en tur i biffen med Morten igen. Denne gang stod den på Transformers 2 - en rigtig gennemført drengerøvsfilm. Tidligere på året var vi inde og se Terminator 4, og jeg mente dengang at den indeholdt de bedste specialeffects jeg nogensinde havde set. Transformers 2 slår den med flere længder på det område! Samtidig er historien rent faktisk god (!!) i Terminator-filmen, og der er masser af humor undervejs. Sammenholdt med det nostalgitrip man bilver ført igennem når man ser sit gamle legetøj bragt til live på det store lærred, var det en helt igennem fed filmoplevelse.

Normalt er jeg ellers til de lidt dybere film, og afskyr science fiction, men Transformers er fedt. Det var Terminator også, men her var det igen lige dele nostalgi og god film der gav en god oplevelse alt i alt.

Nu er det også snart tid til en ny Saw-film. Det må vel være nummer seks eller syv i rækken efterhånden? Morten og jeg har gjort det til en fast tradition at se Saw sammen i biografen, så det skal vi selvfølgelig også denne gang.

Så har der været FIFA-turnering hos Jes. Skideskægt som altid, særligt fordi jeg gik igennem turneringen med lutter sejre. Seks kampe, seks sejre og en målscore på 22-3. Det har hjulpet gevaldigt at min Xbox er gået i stykker. Siden jeg mistede muligheden for at træne herhjemme har jeg været noget nær uovervindelig :-) hehe.

Jes lagde også hus til to dages pokerturneringer for 14 dage siden. Det gik godt for mit vedkommende da jeg vandt den ene, så der kom lidt plus på min poker bankroll. Vores pokerklub er også ved at finde den næste dato for en pokeraften - vi må se hvornår det bliver!

Så er der blevet klippet hæk. Først ved håndkraft, så ved hjælp af en elektrisk hækkeklipper jeg lånte af genboen. På et par timer nåede jeg dobbelt så meget som jeg nåede på fem timer med saksen. Næste år skal jeg have indkøbt et stk elektrisk hækkeklipper - livet er for kort til SÅ manuelt arbejde ;-)

Så har vi været til Bommelum-marked i Holme Olstrup hvor vi havde en stand sammen med to vennepar. Det var en stor succes - vi hyggede os gevaldigt, og omsætningen var nogenlunde i orden. To gode dage i lunden i et stort telt. Daniel var med derude hele den ene dag og hyggede sig rigtig. Jeg fandt en masse legetøj til ham til næsten ingen penge, blandt andet en stor politibil han kan sidde inden i. Det er han HELT pjattet med. Derudover et par kasser med Duplo, en stor garage og lidt andet godt.

Og så har jeg set Tour de France, selvom der den seneste uge ikke har været så meget tid til det. Etapen i dag skal jeg se - afslutningen på kampen om klassementet - men ellers har det været så som så med underholdningen på de etaper jeg har set indtil nu. Nu håber jeg på en fest i eftermiddag så vi kan få lidt stærke minder fra TdF 2009!

Jeg har glemt en masse her, men der har været mange gode timer og oplevelser sammen med familie og venner her i Tinas ferie. Nu er jeg jo tilbage i arbejde, men i næste uge - Tinas sidste ferieuge - har jeg ikke så mange vagter, så der kan vi rigtig være sammen hele den lille familie. Det bliver dejligt :-)

Første uge på det nye arbejde

Så er jeg efterhånden kommet godt i gang med mit nye job som handicaphjælper, og det går rigtig godt. Jeg har haft nattevagter og dagvagter allerede, hvor jeg har fulgt en rutineret ansat. Det har været kanon. I morgen aften har jeg igen en nattevagt og får den sidste oplæring i brugen af respirator, og kommer så lige ind et par timer søndag for at følge aftenrutinen før jeg skal stå på egne ben og have en vagt alene mandag nat. Det bliver spændende :-)

Manden vi passer er en fantastisk flink fyr. Det var svært at kommunikere i starten, da al kommunikation foregår via staveplade og blink med øjnene. Det skal man lige lære, men nu går det godt. Allerede på min anden vagt kunne vi "tale" sammen. Det er alfa og omega at det fungerer!

At starte som handicaphjælper må siges at være noget andet end det seneste job jeg har haft som Collateral Manager i Danske Bank. Som mit tidligere job i Varmestuen er det nu igen mennesket der er i centrum, og efter to et halvt år med beklagelse på beklagelse over mine jobs i Danske Bank, er jeg omsider ved at indse at arbejdet med mennesker er den rette hylde for mig. Jeg nyder virkelig at være på arbejde igen - præcis som jeg gjorde i de halvandet år jeg var i Varmestuen.

Man kan ikke sammenligne mit nuværende job med noget jeg tidligere har lavet. Personlig pleje helt ned i de mindste detaljer har jeg aldrig tidligere beskæftiget mig med, og nogle af opgaverne har været grænseoverskridende for mig. Alligevel kan jeg konstatere at det har været forbløffende let at vænne sig til den enormt intime omgang med et andet menneske. At jeg har nogle helt fabelagtige kolleger gør selvfølgelig også det hele meget lettere.

Men det er en super sød familie jeg er kommet ind i. Både brugeren vi passer og hans kone har taget mægtig fint imod mig, og det er den slags mennesker man er villig til at gøre en ekstra indsats for. Det gjorde jeg så for eksempel i dag, da jeg med en anden god kollega og kammerat på frivillig basis tog med ud og lavede et kæmpe bål med gamle ting vores bruger ønskede brændt af. Det var rigtig hyggeligt, og tog et par timer her midt på dagen. Jeg motiveres enormt af at se glæden i ansigtet på mennesker for hvem man gør en ekstra indsats - særligt hvis de fortjener det :-)

Jeg tror at det her er en branche jeg på den ene eller anden måde kommer til at være i i lang tid. Det er et fedt arbejde, og jeg er så småt ved at lægge fremtidsplaner i denne her retning - dog har jeg ikke meget lyst til at afsløre omfanget af dem her og nu. Det kommer senere.

Trætte sommerhilsener fra en meget glad handicaphjælper-Peter :-)

I arbejde igen :-)

Nu har jeg i godt to måneder holdt sommerferie. Det vil sige, SÅ meget sommerferie er det heller ikke blevet til, for jeg har da fået lavet en del hjemmesider m.m. for en masse gode aminoer (www.amino.dk), men der har været meget tid til afslapning og Tour de France, gode venner osv. Nu er det imidlertid lidt mere sparsomt med tiden fremover, for jeg har FÅET ARBEJDE! Og så endda et fast et af slagsen, wuhuu.

Søndag aften har jeg første vagt hos en handicappet mand, der søgte en hjælper. Jeg kender en der arbejder hos ham i forvejen, så jeg blev anbefalet den vej igennem. Hvad angår løn, arbejdstider og geografisk placering af arbejdspladsen er det noget nær et drømmejob, så begejstringen vil ingen ende tage herhjemme :-)

Så nu kan jeg ikke længere kalde mig arbejdsløs, og det er slet ikk' så ringe endda :-)

Man undres.. nok en gang!

Næstved Kommune har ikke været meget for at skyde penge i renoveringen af Herskabsstalende på Rønnebæksholm, selvom Realdania Fonden har tilbudt at indskyde størstedelen af den nødvendige kapital. For et par uger siden kom byrådet dog til besindelse, og besluttede alligevel at spytte penge i projektet, så den store renovation nu alligevel bliver til noget. Det undrer mig, atter en gang, at kommunen er så tilbageholdende med at investere i projekter som Rønnebæksholm!

Rønnebæksholm har netop, igen, bevist at den er den kulturelle institution i Næstved som har måske den lyseste fremtid foran sig. Stedet er velegnet til alt fra koncerter til galleri-udstillinger, og i mangel af bedre alternativer er det vigtigt at vi i Næstved forstår og formår at udvikle stedet, og ikke mindst udnytte det.

Et eksempel på udnyttelsen af Rønnebæksholm er den nu forestående World Wide Words festival, som skal løbe af stable på den gamle herregård i august 2010. Det er en international litteraturfestival, som Næstved og Faxe kommuner i samarbejde med kunstneriske koordinatorer og konsulenter har udviklet konceptet til, og som har opnået støtte på hele 1,8 millioner kroner fra Region Sjælland. Det er sjældent at den slags beløb falder af til et projekt i Næstved Kommune, så det er i dén grad glædeligt. Også British Council har bidraget til arrangementet, blandt andre, og det vidner om en vis kvalitet.

Festivalens formål er at udforske ordet på nye måder, og den er delvist rettet imod børn og unge. Et super initiativ, især i denne tid, hvor netop "ordet" spiller en større rolle end nogensinde tidligere (i hvert fald skriftligt): Nu skal de unge bare oplæres i at bruge det kreativt!

Har vi nogenside tidligere haft en generation af unge der, stort set alle som én, gik direkte hjem og læste - nogle gange dagen lang - når de havde fri fra skole? Nej, det er ikke just det man forbinder med ungdommen, men det er faktisk fakta anno 2009. De unge går jo direkte hjem og læser - indlæg på Facebook, Twitter og så videre, og dagen lang læser de på deres mobiltelefon. Læser, læser, læser!

Egentlig er det jo fantastisk, og man skulle mene at vi var på vej til at få en generation af superlæsere. Det er vi for så vidt også, desværre bare ikke af det danske sprog. Når det kommer til stavemåder og formuleringer kan ovennævnte medier desværre være direkte fordummende med alle deres forkortelser og sære dansk/engelske formuleringer, som de unge tager til sig, og bruger flittigt. Måske kan en festival som World Wide Words være med til at sætte fokus på, at få lidt kvalitet ind i skriftsproget igen. Det ville da være rart, når det nu endelig bruges så flittigt som det gør.

Jeg krydser fingre for et godt arrangement, der kaster en masse godt af sig, og håber at Næstved Kommune også i fremtiden vil være villige til at skyde penge i Rønnebæksholm. Det har vi brug for her i byen - kulturelle fristeder.