I går aftes var vi til Gavin DeGraw koncert i KB Hallen, og det var en oplevelse. Måske ikke den største koncertoplevelse jeg har haft, men dog en oplevelse.
Den unge Gavin gik på scenen omkring klokken 21, efter at hans bror (!!) havde varmet op med noget der mest af alt mindede om folkemusik i små tre kvarter. Under hvinen fra de 95% af tilskuerne der var kvinder, gik han i gang.
Det første nummer nærmest tryllebandt publikum, så langt så godt. Derefter blev der laaaangt imellem snapsene. Det er givet at Mr. DeGraw ikke har verdens mest omfattede bagkatalog at tage af, med bare to albums i rygsækken, men så må man få det bedste ud af det materiale man nu engang har at spille op med. Det mener jeg, desværre, ikke at Gavin fik.
Megahittet "Follow Trough" var aftenens første storhitter blandt publikum. Genkendelsens glæde ved det kendte nummer var stor, og salen var nærmest euforisk. Det kom på et tidspunkt hvor publikum totalt havde mistet pusten, og hvor manden på scenen fuldstændig havde mistet kontakten med dem, imens han i 10-15 minutter mere eller mindre trak sig ind i sig selv og fokuserede på sin "kunst". Det er fint at være passioneret, men når man vælger at tage på live-turne skal man være indstillet på at give publikum et show for deres penge.
Efter storhittet var der igen langt til det næste bravour-nummer, og lige på nær "Chariot", kom der først for alvor gang i festen med aftenens sidste ekstranummer, "I Don't Want To Be".
Min søster og Tina var godt tilfredse med præstationen og koncerten i det hele taget. Især min søster var ellevild, og jeg tror de er enige om at de skal se ham igen næste gang.
Jeg er knapt så sikker på, at jeg selv står i salen når den generte New York'er næste gang gæster Danmark. Det var fin musik, men så var det heller ikke mere. To en halv ud af fem stjerner herfra :-)
0 kommentarer:
Send en kommentar