Min far har de senere år samlet på keramik fra danske Zeuthen og Joska. Det er den efterhånden velkendte keramik i rødler med hvide prikker (typisk). Jeg er også selv stor fan af deres værker, og har derfor hjulpet min far så godt jeg kan med at finde unikke stykker til samlingen. Den er efterhånden blevet ret omfattende!
For år tilbage købte jeg selv et par Zeuthen-ting på loppemarkeder, fordi jeg syntes at de var søde og specielle. I dag har jeg ikke meget tilbage, udover denne urtepotte og et par askebægre. Men det skal være slut! Nu vil jeg dælme til at samle Zeuthen igen, hvis jeg støder på det til en fornuftig pris.
Hvis i støder på prikkerne et sted derude på nettet, så lad mig det endelig vide :-)
0 kommentarer:
Send en kommentar