Lopper, naboer, Martin Hall og arbejde

Sikke en dag i dag! Vores gode genbo havde organiseret vejloppemarked, fælles, for vores tre små veje her i kvarteret, og det var planen at vi alle skulle samles på plænen for enden af vejene og faldbyde vor habengut til godtfolk fra nær og fjern. Der var sat annoncer i lokalaviserne, og ti husstande sluttede op om ideen.

Som planlagt, så gjort. Klokken 10 i morges gik det løs. Søster Mette og hendes kæreste Thomas ville også være med, så de var her ved 9-tiden og hjalp med at stille op. Min kone Tina kunne desværre ikke deltage, da hun skulle til modemesse (CIFF Kids) i Bella Centeret for at se på nye varer til familie-foretagendet Snabelfant.dk. Det var altså mig, lille Daniel, Mette og Thomas den hang på, og vi fik bygget en fin lille stand.

Jeg havde aftalt med svigermor at hun kom og hentede Daniel, så hun kunne tage ham med hjem og give ham frokost samt give ham hans middagslur. Det var en god beslutning, for da klokken var 11 var Daniel allerede mere end almindeligt træt af at holde loppemarked. Tak svigermor :-)

Der var rimeligt godt gang i salget, og vi kom af med en del af de ting vi ikke har kunnet sælge i umidelige tider. Vi omsatte vel for små 1500 kroner alt i alt - det er squ ok, og langt bedre end det plejer at være når vi holder marked alene i vores indkørsel. Vores begrænsede udbud taget i betragtning var det endda rigtig godt!

Klokken 16 pakkede vi sammen, godt stegte - solen havde bagt ned hele dagen, og havde sat røde mærker på min krop. Fy ha! Tina kom hjem klokken 17 med Daniel, som hun havde samlet op på vejen, og så var det spisetid.

Efter maden gik vi over til vores søde genboer, det dansk/amerikanske par og deres lille datter. De havde inviteret alle de deltagende til grill, og tre familier havde sagt ja tak. Vi meldte fra i første omgang, da vi skulle fodre Daniel tidligt, men besluttede alligevel at kigge derover efter maden.

Det var kanon hyggeligt. Udover dansk/amerikanerne var to andre par fra vejen mødt op, ligesom et ungt par fra en af de andre veje havde sluttet sig til selskabet. Fedt, fedt, fedt at lære sine naboer lidt bedre at kende, og særligt fedt at opleve et ungt par fra nabolaget. Fyren mødte mig med et "Dig kender jeg godt Peter" - det var min optiker nede fra Thiele nede i byen. Jeg var imponeret over at han kunne huske mit navn. Hun var SOSU-assistent, så vi havde masser at snakke om qua mit job som handicaphjælper og mit elendige syn. Super flinke mennesker - ikke bare de to, men alle sammen. Det er bestemt ikke sidste gang vi mødes på den måde.

Hjemme igen, Daniel i seng. Det tog kun 10 minutter i dag. Lagde ham, kyssede ham godnat, gik. Han skreg i fem minutter, så ro i et par minutter, så skrig i et par minutter, så ro. Og ro vedblev der at være.

Nu sidder vi så ved skærmen. Jeg er ved at udbygge mit Ikariam-imperie. Phalanx'er og sværdkrigere bliver produceret på samlebånd så jeg kan hævne et natligt angreb fra en af de andre på min ø. Tre gange har han angrebet - alle gange har han tabt. Mine forsvarsreserver er på lavpunktet, nu må det være slut. I morgen er min hær klar, så knuser jeg ham.

Nu vil jeg finde sengen. Er i gang med Martin Hall's "Vægtløs mand under truende sky". Fantastisk ekvillibrist med ord. Man kan kun misunde hans fjerlette omgang med citater fra franske filosoffer, og hans evige referencer til de dybeste afkroge af vores fremmedordbog. En mand man på mange måder kan lære af. Tænk at have festet med ham og de andre avantgardister i starten af 1980erne. Absinthens mestre, vor tids anonyme oprørere, deres evige kamp imod det konforme. Jeg drages af det.

Men ak, jeg bliver aldrig en Martin Hall - hverken menneskeligt eller sprogligt. Det sproglige kunne man måske udforske og komme efter, men hans menneskesyn og de ting han finder fascinerende kommer jeg aldrig i nærheden af. Jeg er heller ikke sikker på at det er noget at stræbe efter, men det er i hvert fald underholdende at overvære.

Nå, min arbejdsgiver har lige ringet og spurgt om jeg kan møde ind lidt tidligere i morgen. Jeg indvilligede i at møde klokken 6-6:30, men udelukkende fordi min gode kammerat Mikkel stadig sidder derude, og det gør han på 28. time... jeg er ikke imponeret af vores bureau. Det er tredje gang på en uge at en mand må tage en vagt på mere end 24 timer. Vagtplanen kan de i hvert fald ikke holde styr på.

Godnat - det bliver en uhyggelig lang dag i morgen. Jeg kan kun håbe at de finder en nattevagt til den kommende vagt. Ellers har jeg udsigt til mindst 36 timers arbejde.