Indsendt af
Petesey
on
søndag den 14. juni 2009
Dagen i dag, søndag, blev også bare ren familie-hygge. Vi stod tidligt op og bladrede avisen igennem, og der blev jeg lige - igen - mindet om det klassiske motorshow på Gisselfeld i dag. Så var det jo bare om at få spurgt fruen om det var noget vi skulle gæste, og det var det sørme.
Så vi pakkede familien ind i bilen, og satte kursen imod Gisselfed. Vi køret over landet derover, og da vi kørte forbi Tinas farbrors gård i Krømlinge stod han på gårdspladsen og spillede bold med barnebarnet. Så var vi nødt til lige at gøre holdt og få en cola. Dejligt at se Fesser og Karina samt Anja og hendes to dejlige drenge, selvom det kun var for en kort bemærkning. Vi nåede at aftale at vi snart skal spise sammen alle sammen.
Nå, så gik turen videre til motorshow. Far og Daniel glædede sig meget, imens mors begejstring var mere mådeholden, dog uden på nogen som helst måde at være negativ - tværtimod.
Motorshowet viste sig at være et større tilløbsstykke end jeg havde regnet med! Alle fire indgange var proppet med mennesker der ville ind, og der var biler på markerne hele vejen rundt om Godset så langt øjet rakte. Imponerende med så mange besøgende, men det var også en flot udstilling.
Vi vadede direkte ind i den franske del af udstillinge, og efter at have gået lidt frem og tilbage imellem en hulens masse (flotte) Peugeoter og Citroener, kom vi til det der virkelig rykker: En hel græsplæne fyldt med varianter af Ford Mustang!!!! Et imponerende syn, virkelig. Selv for mig, som ikke er verdens største bilentusiast. En original Mustang er bare toppen, uanset hvordan man vender og drejer det, så de skulle selvfølgelig fotograferes.
Efter mustangerne var det tid til en lille pause, og ved legepladsen var der mulighed for at børnene kunne bage snobrød - ganske gratis. Det ville Daniel mægtig gerne smage, så farmand måtte bage. Som sagt så gjort - det smagte fortrinligt (klapper mig selv på skulderen) :-)
Efter endt beundring af de mange gamle biler, var Daniel fuldstændig færdig. Han faldt i søvn i klapvognen på vej ud til bilen den lille stakkel, men på det tidspunkt var hans middagslur også udskudt over to timer. Så tror da pokker den lille mand bliver døsig!
Da vi kom hjem røg Daniel i barnevognen, og i det sekund han vågnede igen trådte bedstefar Finn ind ad døren til en gang eftermiddagskaffe. På billedet ses de tre generationer - Daniel, Farmand og Farfarmand :-) Det var rigtig dejligt at farfar kom forbi.
Til aften fik vi koteletter i fad som Tina havde lavet til perfektion. Magnifique!!! Endnu engang fantastisk, solid og velsmagende mad fra det lille køkken. Blev enig med mig selv om at vi burde leve af det (hvilket vi jo også gør, hvis i forstår sådan en lille én :-) ).
Efter maden blev der leget med Daniel til den helt store guldmedalje, og nu er det så hyggetid for voksne med blog, debatfora, hjemmesider og ikke mindst - fjernsyn :-P Perfekt afslutning på en perfekt weekend.
0 kommentarer:
Send en kommentar