"Vi ses i morgen"

Det er alt for sjældent at jeg får læst en bog, og når det endelig sker er der for langt imellem de gode bøger. Den anden aften lykkedes det dog, da jeg var på arbejde.

Konen til ham jeg passer på mit arbejde kom med Eva Jørgensens "Vi ses i morgen", netop som jeg var mødt på arbejde. "Har du læst den?", nej det havde jeg ikke. "Det skal du tage at gøre", sagde hun.

Da natten faldt på og der var stille i huset satte jeg mig til rette med udsigt til ham jeg holder opsyn med, og så gik jeg ellers i gang fra en ende af. Man skal ikke mange sider ind i bogen, før den fænger for alvor.

"Vi ses i morgen" er en autentisk historie fra forfatterens eget liv, og skildrer hvordan hendes mand for hver dag forfalder mere og mere som følge af den frygtelige sygdom "ALS". Det er en sklerosesygdom som nedbryder kroppen gradvist - hurtigt. I bogen skildres hende og mandens følelsesmæssige rutsjetur fra fornægtelse til erkendelse, de praktiske ting omkring sygdommen og livet med den og nær den, omgivelsernes reaktioner og de mange svære valg, man ikke har lyst til at træffe.

Skildringen er hudløst ærlig, Eva Jørgensen er en dygtig fortæller, og handlingen er grusom, men fortalt på en måde så det trods alt bliver spiseligt. Der er ingen tvivl om at bogen har største appel til de der selv kender en ALS-patient, men der er aspekter i bogen som kan bruges af alle der har eller har haft en livstruende sygdom inde på livet.

På den anden side er ALS så særegen en lidelse, at det nærmest ikke kan sammenlignes med noget andet, og det er altså - igen - først og fremmest folk med ALS tæt inde på livet der kan bruge bogen til noget. Så det kan jeg. Borgeren jeg er hjælper for, lider nemlig af denne dramatiske og frygtelige sygdom.